05/11 2012

Brølet ned gennem virkeligheden – Anmeldelse

Bogen "Taxo Luma" er en ætsende samfundskritik, men den er mere end det – den er en indføring i nogle af livets hemmeligheder

Af Ib Asmussen, journalist

Nogle gange i livet kommer man forbi en bog, en sang eller en film, der ryster én så meget, at tilværelsen synes at være et før og efter.
Sådan var det med Paul Simons "A Boy in The Bubble" og Stanley Kubricks "A Clockwork Orange". Begge dele er vildt fascinerende og på en måde ubehagelige med det grelle lys, de kaster hen over virkeligheden. Det er ikke pænt, hvad der afsløres, men det er vigtigt, fordi det er sandt.
Sådan er det også med Lars Muhls nye bog "Taxo Luma". Det kunstneriske ambitionsniveau er lige så tårnhøjt.

Aha, endnu en spirituel bog fra mestermystikerens hånd, der vil virke som kølig balsam mod sindets urolige febervildelse, tror man glad som læser, når man slår op på side 1. Man tager grumme fejl. Smak op i fjæset får man historien om pigen Taxo, der har en særlig evne og bliver så grumme misforstået. Hun må igennem fysisk fornedrelse og psykisk fortræd, før hun finder sig selv og overgiver sig til sin opgave. Historien kradser snarere som sandpapir end dulmer.

I første tredjedel af Taxo Luma tegnes et grumt sort-hvidt billede af vort samfund. Selvom handlingen foregår i en nær fremtid, er parallellerne til i dag ikke til at tage fejl af. I horisonten hober kriserne sig op. Et stort krak har lige fundet sted, og et nyt er uafvendeligt på vej. Samfundet er stramt styret, uden at folk gør indvendinger, for de er bedøvet af fjernsyn og tom underholdning. Man befinder sig i en evig jagt på adspredelse.

Selv Europas kulturelle elite er fanget i dette paranoide kollaps, hvor ånd er fordrevet med frygt. I Lars Muhls optik er disse mennesker "...så bedøvede af magtens og de elitære positioners eufori, at de i sig selv udgjorde den forhindring, der var skyld i, at alt dette næppe nogensinde ville blive anderledes."

Karikaturen er ætsende og hvas, men ind i mellem også overvældende morsom i denne spændingsroman, hvor handlingen går over stok og sten, og man tør næppe lægge bogen fra sig, før man vil se, hvad der sker i næste kapitel. Vor hovedperson hedder Barato Beinoni, og undervejs på sin flugt fra myndighederne må han forbi Café Mannegatt i Europas hovedstad Metropol Cent. I cafeen vrimler det med selviscenesatte bohemer, kunstnere, journalister og fantaster. Altså mænd, der udtrykker deres maskulinitet for fuld hammer, og det er stærkt underholdende at kigge med på. Man må le højt og ryste på hovedet.

Sandheden, ubehagelig og fascinerende som den er, beskrives bedst af folk, der tør trodse normen, og det gør Lars Muhl konstant i "Taxo Luma".

Undervejs finder forfatteren dog også det tunge skyts frem, når vi taler om spiritualitet og åndsvidenskab. Faktisk lægger han alt frem på bordet, hvad han ved om livets hemmeligheder. Barato Beinoni bliver et eksempel til efterfølgelse. Hans forløb er næsten en anvisning i praksis. Gør som ham, og du opnår at beherske Ildvogns teknikken. Det vil sige, at du bliver i stand til at opløse tid og rum.
Så bogen er rystende, men også givende og inkluderende.
Centralt og glødende i teksten står ordene: "Bogstavet er intet værd, hvis ikke det kan levendegøres." Man må lige stoppe op i læsningen og fatte sig. Få øjeblikke senere får vi at vide, at hele verden er skabt af de lysende og vibrerende hebræiske tegn. Den må man lige læse igen og synke på ny. For hvad betyder det ikke? Selvfølgelig at verden er magisk.

Påstanden om, at vi selv er med til at skabe universitet i dette øjeblik med vore tanker, får en ny dimension i næste kapitel, hvor vi ikke bare skal tage vor reinkarnation for givet, fordi sjælsblomster vil snart blive fortæret af en rensende ild. Det her er afgørende nu. Vær med eller forsvind. Det får næsten en tone af dommedag. Så stærk er tankens kraft.

Det er som sagt rystende læsning, for alt er på spil. Bogen er som et brøl ned gennem virkeligheden.

Midt i bogen hører vi om rabbineren Yitzhak Kaduris profeti. Det er en ægte profeti skrevet og sagt i virkelighedens verden i året 2006, og står den til troende, så går den næste inkarnation af messias allerede rundt på vor jord, fordi vor tid er så grum og håbløs. Har man øje for det, kan man ane det på ledestjernen Melchi Zedek i stjernesamlingen Plejaderne.

Jeg skal ikke afsløre bogens slutning, men den indeholder al det håb, denne verden kan mønstre.

Lars Muhl fremmaner levende og stærkt originale billeder i "Taxo Luma", og han gør det ubesværet og med dreven pen. Foreløbig er det en bog. Det kan sagtens blive til en film. Og måske flere bøger? For hvor går hun hen, kvinden Taxo Luma, og hvad sker der med hele den brogede flok af originaler i romanen, ikke mindst Barato Beinoni og vennen Alec Roth?

Bøj dig ned og tag udfordringen op. Læs "Taxo Luma".

---

 

Tilbage / Back