07/10 2018

Visning af filmen 'Seeren' samt bogreception for Lars Muhls nye bog 'Lyset i et menneskes hjerte' i København d. 22. oktober 2018

 

På udgivelsesdagen for Lars Muhls nye bog 'Lyset i et menneskes hjerte' bliver dokumentarfilmen 'Seeren' vist for sidste gang med Lars Muhls deltagelse i Danmark i anledning af 11-årsdagen for Calle Montségurs død. Efter filmen vil Lars fortælle om sin nye bog, og der vil være mulighed for at købe bogen og få den signeret.

 

Tid: d. 22. oktober 2018 kl. 19.00. Film og foredrag slutter kl. 21.30 - herefter er der bogsignering i foyeren.
Sted: Nordisk Film Biografer - Dagmar, Jernbanegade 2, 1608 København V.

Man vil ikke kunne købe billetter i biografen på dagen.

Køb billetter her: www.nfbio.dk

 

Om filmen 'Seeren':

Med sin film, baseret på gamle håndholdte optagelser, giver Lars Muhl et sjældent møde med sin afdøde ven og spirituelle vejleder Seeren, Calle de Montségur, der kunne læse menneskers skæbne i ’Livets Bog’ og behandle folk med tankens kraft, lige meget hvor på Jorden, de befandt sig. I filmen forsøger Lars at formidle og sætte ord på noget, man normalt ikke kan sætte ord på, nemlig 'ånd'.
Filmen er på dansk og er desværre ikke tekstet for hørehæmmede.

 

Om bogen 'Lyset i et menneskes hjerte':

Med denne bog træder Lars Muhl ud af seer-mytens skygge og viser, hvordan mennesket aktiverer dets skjulte potentiale.

 

---

 

Tilbage / Back