13/12 2017

'Teologi for lægfolk' - foredragsrække i Haslev, Sydsjælland, i 2018

 

Lars Muhl holder foredrag om 'Det Aramæiske Mysterium' (d. 17/1, d. 20/2 og d. 1/5 2018) på kurset 'Teologi for lægfolk', hvor en række spændende foredragsholdere fortæller om lige præcis det hjørne af teologien, som de brænder allermest for. Kursuslederen er tv-værten Rasmus Birkerod, kendt som vært på programmet 'Præstens Lektie' på TV ØST.

Læs meget mere og meld dig til her: www.birkerod-indsigt.dk.


'Det Aramæiske Mysterium'

Lars Muhl har studeret aramæisk i 25 år – det sprog, Jesus talte. I foredraget vil Lars dykke ned i nogle væsentlige oversættelser af aramæisk - for at få en dybere og klarere betydning af de begreber, vi bruger dagligt i kirken. Lars tager udgangspunkt i sin bog 'Lysets Lov' og giver deltagerne en fornemmelse af sprogets historie, og hvordan det er blevet anvendt i de mellemøstlige mysterietraditioner. Han ser det som nøglen til at forstå mange af de udsagn i Det Nye Testamente, som mange i dag har svært ved at forstå.

Tider: d. 17/1 kl. 13-15, d. 20/2 kl. 19-21 og d. 1/5 kl. 19-21.
Sted: Emmaus galleri og kursuscenter, Højskolevej 9, 4690 Haslev.

Om 'Teologi for lægfolk'

Kurset 'Teologi for lægfolk' henvender sig til alle med interesse for tro, eksistens og bibelhistorie. Gennem 4 intensive døgn møder vi fremragende foredragsholdere, der giver os viden og indsigt om alt fra trosbekendelsen, Lukasevangeliet, det aramæiske sprog, Søren Kierkegaards univers til mere personlige fortællinger om håb, flugt og syndsfølelse.

Foredragsrækken tæller 12 inspirerende personligheder, nemlig:

Tidligere biskop Steen Skovsgaard
Mystiker og forfatter Lars Muhl
Kierkegaard-ekspert Henrik Bækgaard
Ekspert i kirkehistorie Rasmus H.C. Dreyer
Sognepræst Anna Kluge
Musiker og præst Mikkel Vale
Teolog Jan Grønborg
Stemmetræner og stressterapeut Marie Louise Skovhus
Teolog og tidl. højskoleforstander Henning Nørhøj
Sognepræst og anmelder Kristian Østergaard
Flygtning under 2. verdenskrig Hans-Peter Tams
Redaktør Jens Østergaard

 

---

 

Tilbage / Back