10/10 2017

Drikkevand, landbrug og ytringsfrihed

 

Sådan ligger landet 2017

 

Vidste du:

– At landbruget udgør 60 % af Danmarks areal?
– At dyrkning af foder til husdyr optager 81.3 % af det danske landbrugsareal?
– At landbruget kan brødføde mange flere, hvis det dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr?
– At dansk landbrug i Sydamerika beslaglægger et areal på størrelse med Sjælland og Falster til foderproduktion?
– At sprøjtegift solgt til landbruget udgør 99 % af den samlede miljøbelastning?
– At sprøjteforbruget i landbruget er stigende?
– At hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte?
– At sprøjtegift er skyld i de fleste neurologiske lidelser som autisme, aspergers, demens, Parkinsons etc.?
– At der er sprøjtegift i fire ud af ti undersøgte indtag i grundvandet?
– At der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring?
– At der er rester af sprøjtegift i syv af ti stykker ikke-økologisk dyrket frugt på det danske marked?
– At landbruget er årsag til 95 % af Danmarks samlede amoniakudledning?
– At der fortsat er et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger?
– At der dør 24.000 pattegrise om dagen?
– At næsten hver femte so findes selvdød eller aflives?
– At hangrise stadig kastreres uden bedøvelse?
– At hver anden slagteso og næsten hver tredje slagtesvin får mavesår?
– At under 1 % af kyllinger i fjerkræproduktionen kan gå normalt og ubesværet?
– At svineproduktionen står for tre fjerdedel af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr?
– At mere end 75 % af danske slagtesvin er bærer af MRCA CC398, som kan smitte mennesker?
– At seks af ti avlsbesætninger er smittet med MRSA?
– At næsten hver tredje MRSA-tilfælde i 2016 skyldes svine-MRSA?
– At uden landbrugsstøtte fra EU har danske landmænd underskud?
– At landbrugets gæld er næsten fire gange så stor som værdien af produktionen?

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

 

I lyset af disse tal og den seneste sag om landbruget, der kræver undskyldning fra Coop og Samvirke for at have bragt en faktuel artikel om forholdene i dansk landbrug, tillader jeg mig, med fare for al slags chikane, at tilføje følgende:

Samvirke bragte for nylig en forside, der, ligesom Muhammed-tegningerne, forsøger at sætte kontant fokus på et decideret problem for hele Danmarks befolkning, sprøjtegift i danske madvarer. Men i denne sag er det, i modsætning til sagen om Muhammed-tegningerne, tilsyneladende forbudt at ytre sig. Igen og igen lykkes det dansk landbrugs interesseorganisationer at trække offer-kortet og forlange undskyldninger (og kompensationer). Alle taler kun om Samvirkes forside, men INGEN om det virkelige problem, forgiftningen af det danske drikkevand, miljø og fødevarer.

Jeg og min familie bor selv i et af verdens mest intenst-dyrkede områder, Odder i Jylland, og har oplevet chikane med gift-angreb, som vel kan sammenlignes med ren terrorisme, blot fordi vi har tilladt at ytre os i Odderavisen.

Landbruget opfordrer forbrugerne til at boykotte Coop, og en del brugsuddelere følger trop. Er vi mon allerede så forgiftede, at vore hjerner i den grad har taget skade, at vi er både blinde og døve for, hvad det er der foregår? Glyphosat, som findes i mange vacciner og i sprøjtegifte som Round-Up, er, sammen med tungmetalforgiftning, hovedårsagen til de fleste neurologiske lidelser og sygdomme, som ikke alene har tragiske omkostninger for dem, som rammes af disse lidelser, men også enorme omkostninger for den danske fællesøkonomi.

De liberale partier har åbenbart besluttet, at dansk landbrug, som det eneste erhverv i landet, skal være på evig overførselsindkomst, og samtidig have fuldstændig frie beføjelser til at gøre lige, hvad der passer det. Så hvorfor ikke afskaffe landbrugs- og fødevareministeriet, når det alligevel er Axelborg og Dansk Landbrug og Fødevarer, der sætter dagsordenen?

Og hvor er Alternativet, Enhedslisten og SF i denne sag? Socialdemokraterne har jo vist, at de er til salg for hvad som helst, så dem kan vi ikke regne med. I øvrigt er det en tidligere socialdemokrat, Karen Hækkerup, der står i spidsen for Dansk Landbrug og Fødevarer.

Kære medborgere, det er vigtigt at give sin mening til kende NU, inden det er for sent.

Lars Muhl

 

---

 

Tilbage / Back